Post by leth on Dec 16, 2012 22:50:03 GMT 1
I år 2000 var det forbi mellem mig og min daværende kæreste efter 7 års samliv. Når man er alene skal man ikke spørge så jeg købte et stort tv og en gammel bil 
Jeg har altid været facineret af gamle biler, men var længe om at tage mod til mig og længe om at finde ud af hvad det skulle være. Var dog sikker på at den skulle have sorte plader. Efter at have kigget både på VW og Volvo 544 faldt jeg over en Opel Rekord P2 der stod til salg ikke så langt fra hvor jeg boede - men den var afmeldt og dengang kunne man ikke få historiske plader så den købte jeg ikke, men den fik mig på sporet af Opel. Jeg endte efter en annonce med at stå i Århus en martsaften i 2001 og se på en Opel Rekord B 1700 fra 1966. Kærlighed gør blind siger man og måske jeg skulle jeg have taget det som et tegn at spejlet drattede af første gang jeg lukkede døren, men jeg endte med at købe bilen og drage mod Sjælland. Bilen var synet et år tidligere og eneste bemærkning var begyndene tæring ved den ene bagfjeder så det kunne vel ordnes.
Bilen har aldrig haft videre tekniske skavanker, så jeg kørte 1. sæson i bilen uden problemer og den kørte godt, men da vi nåede november 2001 skulle den gøres klar til syn, hvad jeg troede var en formalitet. Men på liften opdgede vi noget helt andet
Panelerne var væk, de forreste skråvanger var væk og hvordan bilen var blevet synet i år 2000 er en gåde!
Jagten på stumper og arbejdet gik i gang og synsdatoen nærmede sig og blev overskredet med 4 måneder før den var klar til syn. Bilen var i 6-7 farver og lignede jeg ved ikke hvad. Der var bemærkninger på forlygternes paraboler og glas, skævbremsning på forhjulene og oliespild fra motor og gearkasse men den blev betinget godkendt for "han kunne jo se vi var godt i gang" - Så den beholdt sine sorte plader og det var i første omgang det vigtigste.
I årene efter kørte den som rullende projekt og er mere end en gang blevet samlet til syn, men i 2006 lige før dens 40 års fødselsdag blev den malet.
Jeg har altid været facineret af gamle biler, men var længe om at tage mod til mig og længe om at finde ud af hvad det skulle være. Var dog sikker på at den skulle have sorte plader. Efter at have kigget både på VW og Volvo 544 faldt jeg over en Opel Rekord P2 der stod til salg ikke så langt fra hvor jeg boede - men den var afmeldt og dengang kunne man ikke få historiske plader så den købte jeg ikke, men den fik mig på sporet af Opel. Jeg endte efter en annonce med at stå i Århus en martsaften i 2001 og se på en Opel Rekord B 1700 fra 1966. Kærlighed gør blind siger man og måske jeg skulle jeg have taget det som et tegn at spejlet drattede af første gang jeg lukkede døren, men jeg endte med at købe bilen og drage mod Sjælland. Bilen var synet et år tidligere og eneste bemærkning var begyndene tæring ved den ene bagfjeder så det kunne vel ordnes.
Bilen har aldrig haft videre tekniske skavanker, så jeg kørte 1. sæson i bilen uden problemer og den kørte godt, men da vi nåede november 2001 skulle den gøres klar til syn, hvad jeg troede var en formalitet. Men på liften opdgede vi noget helt andet
Panelerne var væk, de forreste skråvanger var væk og hvordan bilen var blevet synet i år 2000 er en gåde!
Jagten på stumper og arbejdet gik i gang og synsdatoen nærmede sig og blev overskredet med 4 måneder før den var klar til syn. Bilen var i 6-7 farver og lignede jeg ved ikke hvad. Der var bemærkninger på forlygternes paraboler og glas, skævbremsning på forhjulene og oliespild fra motor og gearkasse men den blev betinget godkendt for "han kunne jo se vi var godt i gang"
- Så den beholdt sine sorte plader og det var i første omgang det vigtigste.I årene efter kørte den som rullende projekt og er mere end en gang blevet samlet til syn, men i 2006 lige før dens 40 års fødselsdag blev den malet.
